Mentorskabets muligheder
Mentorskaber boomer
For kun få år siden var mentorskaber stort set ukendte. Men gennem de sidste år er der sket en ren eksplosion i antal virksomheder og organisationer, der etablerer mentorordninger. Erhvervslivet har virkelig lært, at der gennem mentorordninger kan ske en solid og hurtig udvikling af faglige og personlige kompetencer hos både mentees og mentorer. Ikke mindst på det personlige plan får mentees støtte til at imødegå de enorme udfordringer, der er forbundet med at være leder.
Lisa Ott har søsat et mentorprogram for Frie Skolers Ledere - se artiklen her, og har siden 2007 kørt et omfattende mentorprogram for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Birgit Toft har den 23. august 2011 igangsat et mentorprojekt for unge talenter i DONG.
Se også Pharmadanmarks mentorordning for privatansatte farmaceuter - se artiklen her.
MentorNetværk - MN 2011
Det 1-årige mentorprogram, hvor organisationer og virksomheder låner mentorer og mentees hos hinanden til faglig og personlig udvikling for deres ledere, har kørt siden 2005. Vi har netop sat MentorNetværk 2011 i gang med 7 virksomheder: Landsskatteretten, Plantedirektoratet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FødevareErhverv og Gladsaxe, Frederiksberg og Hørsholm kommuner. Interesserede i MentorNetværk 2012 kan kontakte Lisa Ott eller Birgit Toft.
MN 2010 er afsluttet nu, og mens vi venter på slutevalueringen, kan man studere midtvejsevalueringen fra tiden omkring nytår med følgende gode smagsprøver på, hvad mentorprogrammet har bidraget med.
Bogen Mentorskabets Muligheder udkom 2009 og er en nødvendighed, hvis man vil udvikle sin evne til at være mentor og vide, hvordan man skal agere som mentee. Tovholderen kan også få god inspiration gennem bogen, som i øvrigt indeholder en grundig beskrivelse af et mentorforløb fra den spæde start til afslutningen. Anmeldt af Paul Hegedahl - læs anmeldelsen her.